Skizofreni og kundalini

 Jeg har diagnosen paranoid skizofreni. Jeg tænker, at den lidelse betegnelsen dækker over, i mit tilfælde er fremkaldt af det man i østlig tænkning og religiøs tradition kalder kundalini. Kundalini betragtes i østen som en art guddommelig visdomskraft, men i virkeligheden er den udtryk for en reel kraft i mørket, der i ulykkeligste fald kan sprænge den menneskelige tanke og personlighed.

For mig har dette fænomen sit udspring i de to oplevelser, traumer, som jeg har forsøgt at beskrive i indlæggene Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. Ét. Line og Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. To. Anne Marie. Muligvis ligger rødderne længere tilbage i tiden i tidligere inkarnationer (se i Vandrer mod Lyset om reinkarnation).

Jeg har længe tænkt over, om det overhovedet er muligt at overvinde kundalini og således blive rask, eller om min psykiske sygdom er kronisk. Jeg har en klar indre oplevelse af, at der i mit tilfælde i mit liv, min nuværende inkarnation, er sket nogle ting, som er uoprettelige, nogle ødelæggelser i mit sind, som er irreversible. 

Denne tanke modsiger i nogen grad den optimisme, jeg har søgt at formulere i de to indlæg Jeg kan blive rask og Jeg bliver rask. Dog tager jeg i det sidste indlæg det forbehold mod tanken om at blive rask i mit nuværende liv, at det muligvis først vil ske, når jeg engang vender hjem til den oversanselige verden ved min død eller måske i kommende inkarnationer.

Jeg tænker mig, at forholdet med kundalini er det, at når først kundalinirejsningen er en fuldbyrdet kendsgerning, en realitet, er der ingen vej tilbage i den foreliggende inkarnation. Det er en irreversibel proces, uopretteligt. Og da jeg har haft en sådan rejsning, er min sygdom blevet kronisk, uhelbredelig.

De tanker og følelser jeg har i den forbindelse er blandede. Dels er det sorgfuldt at erkende, at jeg tilsyneladende må leve min tid ud uden at kunne opnå virkelig lettelse eller helbredelse. Dels giver det en afklaret ro som altid med sandhedens erkendelse. Det er så sådan det er. Jeg må resignere og ikke jage helbredelsen, forløsningen. Resignationen giver en form for ro.

Men det er vigtigt for mig – af hensyn til andre – samtidig at sige, at det er muligt at overvinde kundalini, men det kræver, at man erkender denne krafts natur og overvinder den inden den giver sit fulde udslag og inden den rejser sig op gennem den astrale genpart og eksploderer i den astrale hjerne, og således sprænger tanken og personligheden (for den astrale genpart og hjerne; se Vandrer mod Lyset).

Hvis først rejsningen er en realitet, er der dannet et energimæssigt brandspor i den astrale genpart og hjerne, som det ikke er muligt at fjerne eller udrense i den foreliggende inkarnation. Der er skabt en motorvej for mørket i ens personlighed, og man må da vente til den næste inkarnation med at forsøge på ny at overvinde denne mørkekraft.

Hvis det er som jeg her skriver, så forstår jeg også nogle aspekter ved det, vi kan kalde den virkelige ondskab. Der findes således personligheder, for hvem det er magtpåliggende at fremkalde rejsning af kundalini, og i øvrigt holde mennesker i uvidenhed om denne krafts natur. 

Det er magtpåliggende for den virkelige ondskab, fordi det vil fastholde de kundaliniramte i permanente, uhelbredelige lidelser gennem hele livet, inkarnationen. Fordi den rejste kundalini er en irreversibel proces, og de lidelser der følger er uhelbredelige.

Der findes indenfor det vi kan kalde den alternative verden bøger og hele filosofier, der har dette som mål, altså en rejsning af kundalini, hvor man lokker med forskellige ting: Guddommeliggørelse af personligheden, at blive ét med Gud, opnå ”Kristusbevidsthed”, at få afsløret alle universets og livets hemmeligheder, og således blive alvidende, og flere andre versioner af det grundlæggende bedrag.

Det gælder fx for teosofien og Martinus´ kosmologi, om end målet, rejsning af kundalini,  her er skjult eller maskeret. Et konkret eksempel på en bog, der er skrevet med det formål at sprænge den menneskelige bevidsthed gennem kundalini (uden naturligvis at det indrømmes) er Et kursus i mirakler, som jeg har omtalt tidligere her på bloggen. Et andet eksempel er Eckhart Tolles bøger, særligt Nuets kraft. Et tredje eksempel er Peter Kjærulffs Ringbærerens dagbog og Drømme (og drager) – set med klarsyn.

Generelt opfatter jeg det man kan kalde moderne spiritualitet som havende dette som overordnet mål, altså en sprængning af den menneskelige personlighed gennem kundalini under dække og maske af heling og visdom. Her henter spiritualiteten sin drivkraft og her er dens sande natur. Så grusom er den virkelige ondskab, og så godt forklædt går det ondes kræfter gennem vores verden.

Det skal her med, at de mennesker, der gør sig skyldige i virkeligt onde handlinger, er deres eget mest ynkværdige offer. For enhver sæd der sås - god eller ond - må før eller senere høstes i henhold til karma- og gengældelsesloven. Jo større synd, jo større og mere langtrækkende konsekvenser. Denne forståelse og kendsgerning kan lede til en medfølelse med de skyldige - måske tilgivelse.

Jeg må altså – når alt dette er sagt – erkende, at mine lidelser i denne inkarnation nok er uhelbredelige. Men også erkende og håbe på, at der altid er en chance til. I et nyt liv. En ny inkarnation. Det er mit håb og min tro. Sådan er det så. Det kan ikke være anderledes.