Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. Ét. Line

 Nat. Rummet ligger neddykket i og oplyst af månens kolde ansigt. Luften er fyldt med tavse skrig – advarende, truende, i protest, angste. Jeg er på vej til hende. Igen.

 

Mange gange har jeg sagt til mig selv, at det må stoppe. At det ikke er rigtigt. Men mørket og begæret tvinger mig. Mit lem er stenhårdt og koldt som is. Jeg er 16 eller 17 år gammel.

 

Indtil nu er det gået godt. Hun er ikke vågnet. Men nu går det galt. Lige nu. Netop denne nat. Hun vågner ved den lette berøring. Jeg hører det på hendes angstfyldte åndedræt, der pludselig stopper. Hun åbner øjnene, spærrer dem vidt op.

 

Nu er hun vågen. Jeg løber ud. Døren smækker bag mig.

 

Kort efter. Jeg ligger i min egen seng i værelset ved siden af. Jeg indsuger, fylder mig med fremtids mørke. Jeg beslutter mig for at lide. Føle smerte. Jeg bliver sort indeni.

 

I en vision ser jeg den store hestekastanje i baghaven bøje sig blidt bebrejdende over mig og mit leje. Så slukkes alt lys. Jeg dør indeni.

 

Morgen. Råbende stemmer ovenpå. Jeg ved besked. Jeg ved hvad der foregår. Jeg sidder alene nede i køkkenet. Mit indre bliver sort. Jeg forbander hende. Næsten løber hen til gymnasiet.

 

Mærkeligt nok fortsætter livet. Selv om jeg er død, er alting som det plejer. Mine kammerater løber og spiller fodbold. De ler. Råber. Kåde.

 

Og stående dér ved boldbanerne ved gymnasiet, tænker jeg: Her slutter historien om Carsten Ploug Olsen.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ved livets rod

Billede
  Sandelig, I skulle vide: at ingen lidelser, ingen forbandelser, intet urent og intet mørke kunne vare ved i al evighed! (Gud; fra Vandrer mod Lyset ) Længe har en magtfuld menneskelig tanke hjemsøgt mig, en tanke som synes oplagt og sand for mig, givet mit livs mange og tunge lidelser: At livet er lidelse, og at lidelsernes ophør derfor er livets ophør. Sådan, omtrent, tænker man sig det så vidt jeg ved i hinduismen og til dels i buddhismen. Det ændrer dog ikke kendsgerningen: At lidelserne ligger ved mørkets og dødens rod, ikke ved livets og kærlighedens. Hvis jeg nogensinde skal finde en vej ud af mine lidelser, må jeg derfor søge mod livet, ikke mod døden. Jeg må søge at bære det, der skal bæres, og glæde mig ved den åndelige styrke, jeg kan vinde derved; som atleten, der træner sig stærkere og stærkere. Hvor længe skal jeg bære disse lidelser? Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke, om det for eksempel bliver bedre i den næste verden. Det kan tænkes, at jeg ved at vågne til fuld bevi...
Læs mere

Skizofreni og kundalini

Billede
  Jeg har diagnosen paranoid skizofreni. Jeg tænker, at den lidelse betegnelsen dækker over, i mit tilfælde er fremkaldt af det man i østlig tænkning og religiøs tradition kalder   kundalini.  Kundalini betragtes i østen som en art guddommelig visdomskraft, men i virkeligheden er den udtryk for en reel kraft i mørket, der i ulykkeligste fald kan sprænge den menneskelige tanke og personlighed. For mig har dette fænomen sit udspring i de to oplevelser, traumer, som jeg har forsøgt at beskrive i indlæggene  Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. Ét. Line   og  Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. To. Anne Marie .  Muligvis ligger rødderne længere tilbage i tiden i tidligere inkarnationer (se i  Vandrer mod Lyset   om reinkarnation). Jeg har længe tænkt over, om det overhovedet er muligt at overvinde  kundalini  og således blive rask, eller om min psykiske sygdom er kronisk. Jeg har en klar indre oplevelse af, at der i mit tilfælde i mit liv, m...
Læs mere

Lykkens smed

Billede
  Det er så let at forstå det hele, at forstå alt. At når jeg tænker negativt og mørkt, får jeg det dårligt, og så tænker jeg endnu mere negativt, og får det endnu dårligere. Og så fremdeles. Det er så let at forstå, at den måde jeg tænker på, er den måde, jeg har det på. Og dog er jeg ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Det er så let at sige til en anden: Tænk positivt, også selv om den anden ligger på et leje af søm og lykkens knuste glas. Når jeg sidder i hullet, er der sort, og der er intet lys, og der er ingen udgang. Og dog er jeg ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Der er så mange, der gerne vil fikse dig, der sidder i hullet, så mange gode råd. Så tænker du måske, nå, jeg er ikke kun skør, jeg er skør på en skør måde, og lidelsen er mit eget valg og ansvar, og det går ikke over. Men ja, jeg er ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Så begynder du måske at male fængslets sorte, massive sten fulde af blå himmel, lette dunskyer og strålende sol...
Læs mere