Argumenter for liv. Fitness
To be or not to be, that is the question; William Shakespeare Fra jeg var barn og ung har jeg altid – på nær nogle få år - været fysisk aktiv og dyrket en del sport. Det kommer mig også til gode nu, hvor jeg som sindslidende prøver at finde veje gennem lidelserne og de begrænsninger, der følger med psykisk lidelse. Jeg har for det første som barn og ung spillet en del fodbold og senere dyrket judo. Fodbolden var en vigtig del af min barndom. Jeg spillede i OB, og havde mange gode venner i klubben. Senere – da jeg var flyttet til Aarhus for at studere – løb jeg en del. Den fysiske træning virker godt på mig. En måde at få ro i hovedet, og det er som om de endorfiner og dopamin som hjernen og kroppen danner ved fysisk aktivitet også virker mentalt smertestillende og beroligende og samlende og generelt fremmer fysisk og mentalt velvære og giver energi. Derudover opnår jeg en naturlig træthed, så jeg kan sove om natten, og træningen gør, at jeg med god sam...