Skizofreni set indefra - nyt blogprojekt

 Jeg har besluttet at starte dette nye blogprojekt Skizofreni set indefra dels ud fra et offentligt behov for at kende til sindslidelser, som rammer så utroligt mange, alt for mange, og dels for dermed at bidrage til, at sindslidelser ikke er noget vi, der rammes af dem, forsøger at skjule, tier med og måske hemmeligt går og skammer os over.

 

Jeg vil gerne bidrage til – med en personlig vinkel – at sindslidelser ikke er noget, vi tier om, men taler om.

 

Grundsynspunktet for min lidelse – jeg har diagnosen paranoid skizofreni – er, at jeg engang selv har ødelagt mit liv, og selv har skabt mit indre kaos, og derfor er der i sidste ende også kun mig selv til at forsøge at rette op på det igen.

 

Jeg forsøger med andre ord at genopbygge min personlighed og liv, efter selv at have ødelagt begge dele.

 

Dette er et synspunkt og en vinkel, som givetvis ikke dækker alle andre psykisk lidende, men det gælder for mig, og selve denne måde at se tingene på rummer for mig i sig selv en lettelse og måske engang en mulig katarsis – heling.

 

Jeg er ikke offer, men ansvarlig for min lidelse, og derfor kan jeg i det mindste forsøge at gøre noget ved det.

 

Jeg har efterhånden et ret omfangsrigt forfatterskab bag mig, tekster overvejende af religiøst, filosofisk, politisk og skønlitterært indhold, og jeg har før skrevet om min psykiske lidelse. Dette kan man se på min hjemmeside carstenplougolsen.com og på min anden blog.

 

Men med det nye projekt Skizofreni set indefra forsøger jeg at give en løbende formulering af de tanker, følelser, håb og drømme jeg gør mig i relation til min sygdom, og med hvilke jeg søger at komme mig af svære lidelser, eller i hvert fald at leve med dem.

 

Med dét ønsker jeg også at videregive et håb til andre psykisk lidende, og give et vidnesbyrd om, at ingen er alene med sine lidelser, og derved videre bidrage til at skabe et fælles rum, hvor vi kan tale om svære ting og være sammen.

 

Og måske er netop dét meningen med det hele.

 

Velkommen!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dualen

  Nogle gange krydser elskendes drømme hinanden, og bliver til mareridt; længslen efter og drømmen om Paradis bliver til helvedes realitet, idet vi drømmer om at modtage alt fra den anden; vi har da ikke selv andet at give end savn og angsten for at miste   En vigtig tanke i Vandrer mod Lyset er tanken om dualerne. At vi mennesker er skabt to og to; vi er to og dog én, bestemte til i al evighed at udfylde, supplere og elske hinanden. I folkelig visdom har man den parallelle tanke om den eneste ene; en tanke, der altså har realitet og virkelighed gennem dualernes eksistens.   I værket står, at dualernes tanke- og følelsesliv er hinanden ligt; de afspejler hinanden i stadig tiltagende harmoni og balance. Til sidst vil de enkelte dualer være nøjagtige afspejlinger af hinanden, og menneskedualerne vil indtræde i Paradis sammen. De ældste og de yngste har alle – siges det – for længst nået denne fuldkomne afspejling af hinanden (dualerne).   For mig personligt har denne tanke altid været y
Læs mere

Kærlighedens janusansigt

  Only love can break your heart; Neil Young   Som det vil være fremgået af denne blog, har jeg oplevet kærlighedens to ansigter, janusansigtet, det euforisk lykkelige og den sorte afgrund af forliste følelser og håb og kærlighed; den absolutte rus ved tanken om, at jeg endelig,  endelig  havde fundet min dual, og den sorte fortvivlelse og følelse af udslettelse da hun forlod mig; rusen og måske det man i dag kalder  kompliceret sorg;  altså en sorg og smerte som varer ved, som ikke går over (se indlægget  Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. To. Anne Marie ) .   Men – vi må straks korrigere; det jeg her – og som de fleste gør det – kalder kærlighed og med dét kærlighedens to ansigter, janusansigtet, det glade og det sorgfulde ansigt, egentlig intet har med kærligheden, den sande kærlighed, at gøre. Det jeg – og så mange med mig – oplevede dengang, og flere gange i mit liv, dog ikke så smertefuldt som dengang med Anne Marie, var ikke kærlighed, men forelskelse. Spændt ud over det størst m
Læs mere