Et glimt af lys i mit mørke sind


 

Der er det ved psykisk sygdom, som jeg oplever det, at man ikke dør fysisk af sygdommen, men psykisk. Jeg tror det er derfor, at så mange psykisk lidende vælger den ultimative ”løsning”, selvmordet. Selvmordet bliver da en ydre manifestation af en indre virkelighed.

Men hvis man som jeg tror på Vandrer mod Lyset, så må man erkende, at selvmordet aldrig er en løsning. Lidelserne bliver kun værre – meget værre – ved det. For hvis man tager sit eget liv, må man derefter uafladelig – ved tanken – på et mørkt og ensomt sted genopleve alt det, al den lidelse og fortvivlelse og smerte man søgte ved selvmordet at flygte fra – indtil den dag og den time kommer, der af Gud Herren er sat som ens naturlige dødsstund.

Selvmord er altså ingen løsning. Men det er fortvivlende at erkende – i mit tilfælde – at lidelserne ikke kan ophæves eller bare mildnes i mit nuværende liv, min nuværende inkarnation. Jeg har, som jeg tidligere har skrevet om, en klar indre fornemmelse af, at den ødelæggelse jeg har påført mig selv, mit eget sind, er uoprettelig, det er en irreversibel proces, og det kan ikke gøres om. Jeg må leve min tid ud, og søge at få det bedste ud af det lidt, jeg har.

Men er der alligevel et lys, et glimt af lys, i dette mørke? Det tænker jeg, at der er. For ved mine egne lidelser forstår jeg andres lidelser; fx de faldnes, som Vandrer mod Lyset taler om (de ældste).

Jeg kender på egen krop og ånd, og ved hvad det vil sige, at mørket, det onde, kan knuge et sind og et hjerte, jeg forstår hvad mørkets angst og rædsel er, jeg forstår de faldnes had og raseri, forstår deres trang til at ødelægge alt omkring sig, jeg ved, hvad det vil sige, at mørket kan binde en, så man ikke kan slippe fri, jeg forstår, hvad det vil sige ingen fred og hvile at have, forstår hvad det vil sige, at mørket og lidelserne tilsyneladende ingen ende vil tage. 

Og ud fra denne forståelse vokser en simpel medfølelse. Og en tilgivelse. Og en kærlighed. En sorg. Og en vilje til at forsøge at hjælpe, om ikke andet så ved den grundlæggende medfølelse. På den måde kan barmhjertighed gro ud af svære lidelser, og jeg kan søge at møde andre lidende med den samme kærlighed, som jeg selv ønsker at blive mødt med og har brug for.

Dét er det lys, jeg ser i det kvælende og knugende mørke, jeg lever i til daglig. Og det er et lys, som aldrig går ud, som aldrig kan dø.

(Illustration: Fra et maleri af Aka Høegh)

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ved livets rod

Billede
  Sandelig, I skulle vide: at ingen lidelser, ingen forbandelser, intet urent og intet mørke kunne vare ved i al evighed! (Gud; fra Vandrer mod Lyset ) Længe har en magtfuld menneskelig tanke hjemsøgt mig, en tanke som synes oplagt og sand for mig, givet mit livs mange og tunge lidelser: At livet er lidelse, og at lidelsernes ophør derfor er livets ophør. Sådan, omtrent, tænker man sig det så vidt jeg ved i hinduismen og til dels i buddhismen. Det ændrer dog ikke kendsgerningen: At lidelserne ligger ved mørkets og dødens rod, ikke ved livets og kærlighedens. Hvis jeg nogensinde skal finde en vej ud af mine lidelser, må jeg derfor søge mod livet, ikke mod døden. Jeg må søge at bære det, der skal bæres, og glæde mig ved den åndelige styrke, jeg kan vinde derved; som atleten, der træner sig stærkere og stærkere. Hvor længe skal jeg bære disse lidelser? Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke, om det for eksempel bliver bedre i den næste verden. Det kan tænkes, at jeg ved at vågne til fuld bevi...
Læs mere

Skizofreni og kundalini

Billede
  Jeg har diagnosen paranoid skizofreni. Jeg tænker, at den lidelse betegnelsen dækker over, i mit tilfælde er fremkaldt af det man i østlig tænkning og religiøs tradition kalder   kundalini.  Kundalini betragtes i østen som en art guddommelig visdomskraft, men i virkeligheden er den udtryk for en reel kraft i mørket, der i ulykkeligste fald kan sprænge den menneskelige tanke og personlighed. For mig har dette fænomen sit udspring i de to oplevelser, traumer, som jeg har forsøgt at beskrive i indlæggene  Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. Ét. Line   og  Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. To. Anne Marie .  Muligvis ligger rødderne længere tilbage i tiden i tidligere inkarnationer (se i  Vandrer mod Lyset   om reinkarnation). Jeg har længe tænkt over, om det overhovedet er muligt at overvinde  kundalini  og således blive rask, eller om min psykiske sygdom er kronisk. Jeg har en klar indre oplevelse af, at der i mit tilfælde i mit liv, m...
Læs mere

Lykkens smed

Billede
  Det er så let at forstå det hele, at forstå alt. At når jeg tænker negativt og mørkt, får jeg det dårligt, og så tænker jeg endnu mere negativt, og får det endnu dårligere. Og så fremdeles. Det er så let at forstå, at den måde jeg tænker på, er den måde, jeg har det på. Og dog er jeg ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Det er så let at sige til en anden: Tænk positivt, også selv om den anden ligger på et leje af søm og lykkens knuste glas. Når jeg sidder i hullet, er der sort, og der er intet lys, og der er ingen udgang. Og dog er jeg ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Der er så mange, der gerne vil fikse dig, der sidder i hullet, så mange gode råd. Så tænker du måske, nå, jeg er ikke kun skør, jeg er skør på en skør måde, og lidelsen er mit eget valg og ansvar, og det går ikke over. Men ja, jeg er ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Så begynder du måske at male fængslets sorte, massive sten fulde af blå himmel, lette dunskyer og strålende sol...
Læs mere