Ved den mørkeste time vender det



Ved den mørkeste time vender det, og det begynder igen at lysne. Jeg tænker stadig, at den død og den lidelse jeg bærer i mit indre, er sygdomme, der kun kan helbredes ved livet.

 

I håbet ser jeg ikke fortvivlelsen, og i fortvivlelsen ikke håbet. Men begge dele er stadige realiteter i mit liv. Jeg rummer det lyse og det mørke som vel alle. Ved det lyse elsker jeg, ved det mørke hader og fortvivler jeg.

 

Jeg længes efter helbredelse og fred. Men noget i mig viger tilbage for helbredelsen. For alt i mig synes lidelse og kaos, og en helbredelse forekommer mig derfor – set fra det fjerne og ved et optisk bedrag – som en personlig tilintetgørelse. Vanviddet er det trygge og velkendte, vejen ud forekommer mig at være en vej ud i intet, det tomme rum. Jeg tænker, at det er sådan mørket kan slå ring om og fængsle et sind. Set fra mørket er lyset en trussel, en fjende, der må bekæmpes.

 

Jeg vil leve, ikke dø. Men jeg kan ikke leve, og ikke dø. Jeg er i et limbo midt imellem livets ekstremer. Lidelsen er mit eget ansvar. Jeg valgte den engang. Nu prøver jeg det modsatte, og har arbejdet på det i årtier. Freden.

 

Så tragisk og på et øjeblik kan lidelsen ved det urenes tsunami vælde ind over et sind. Og det kan tage et liv at gøre rent igen, om overhovedet muligt. Men jeg må tro på, at det kan lade sig gøre. Om ikke andet så bare nå en smule mere fred.

 

Jeg ved hvad det vil sige, ikke at have nogen fred og hvile. Hvad det vil sige mentalt og fysisk at flakke om uden noget hvilested. At være hjemløs i sit eget sind. At hade den, der måske ene kan helbrede mig: Gud.

 

Gud kan alt, kun ikke dette: Leve livet for os. Vi må selv finde viljen igen, hvis vi har mistet den. Og jeg tænker på, om den død jeg bærer i mig, er udtryk for en irreversibel proces. At det ikke kan gøres om i det liv, der nu er mit. Men så måske i det næste? Ingen kan være i mørket evigt, og ingen lidelse, ingen forbandelse og intet mørke kan vare evigt, hedder det jo i Vandrer mod Lyset.

 

Dét er mit håb i fortvivlelsen. Jeg er min egen lykkes og ulykkes smed. Så tragisk, så skæbnemættet, så uendeligt smertelig er denne sandhed. Jeg må gå i mig selv for at forstå og acceptere den. Og bygge min fremtids lykke på nutidens og fortidens ruiner.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ved livets rod

Billede
  Sandelig, I skulle vide: at ingen lidelser, ingen forbandelser, intet urent og intet mørke kunne vare ved i al evighed! (Gud; fra Vandrer mod Lyset ) Længe har en magtfuld menneskelig tanke hjemsøgt mig, en tanke som synes oplagt og sand for mig, givet mit livs mange og tunge lidelser: At livet er lidelse, og at lidelsernes ophør derfor er livets ophør. Sådan, omtrent, tænker man sig det så vidt jeg ved i hinduismen og til dels i buddhismen. Det ændrer dog ikke kendsgerningen: At lidelserne ligger ved mørkets og dødens rod, ikke ved livets og kærlighedens. Hvis jeg nogensinde skal finde en vej ud af mine lidelser, må jeg derfor søge mod livet, ikke mod døden. Jeg må søge at bære det, der skal bæres, og glæde mig ved den åndelige styrke, jeg kan vinde derved; som atleten, der træner sig stærkere og stærkere. Hvor længe skal jeg bære disse lidelser? Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke, om det for eksempel bliver bedre i den næste verden. Det kan tænkes, at jeg ved at vågne til fuld bevi...
Læs mere

Skizofreni og kundalini

Billede
  Jeg har diagnosen paranoid skizofreni. Jeg tænker, at den lidelse betegnelsen dækker over, i mit tilfælde er fremkaldt af det man i østlig tænkning og religiøs tradition kalder   kundalini.  Kundalini betragtes i østen som en art guddommelig visdomskraft, men i virkeligheden er den udtryk for en reel kraft i mørket, der i ulykkeligste fald kan sprænge den menneskelige tanke og personlighed. For mig har dette fænomen sit udspring i de to oplevelser, traumer, som jeg har forsøgt at beskrive i indlæggene  Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. Ét. Line   og  Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. To. Anne Marie .  Muligvis ligger rødderne længere tilbage i tiden i tidligere inkarnationer (se i  Vandrer mod Lyset   om reinkarnation). Jeg har længe tænkt over, om det overhovedet er muligt at overvinde  kundalini  og således blive rask, eller om min psykiske sygdom er kronisk. Jeg har en klar indre oplevelse af, at der i mit tilfælde i mit liv, m...
Læs mere

Lykkens smed

Billede
  Det er så let at forstå det hele, at forstå alt. At når jeg tænker negativt og mørkt, får jeg det dårligt, og så tænker jeg endnu mere negativt, og får det endnu dårligere. Og så fremdeles. Det er så let at forstå, at den måde jeg tænker på, er den måde, jeg har det på. Og dog er jeg ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Det er så let at sige til en anden: Tænk positivt, også selv om den anden ligger på et leje af søm og lykkens knuste glas. Når jeg sidder i hullet, er der sort, og der er intet lys, og der er ingen udgang. Og dog er jeg ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Der er så mange, der gerne vil fikse dig, der sidder i hullet, så mange gode råd. Så tænker du måske, nå, jeg er ikke kun skør, jeg er skør på en skør måde, og lidelsen er mit eget valg og ansvar, og det går ikke over. Men ja, jeg er ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Så begynder du måske at male fængslets sorte, massive sten fulde af blå himmel, lette dunskyer og strålende sol...
Læs mere