Livet er godt


(Illustration: AI via Microsoft Bing; ung mand kysser livets træ)


 Livet er for værdifuldt til bare at kassere og smide væk – også selv om det er fuldt af lidelse.

 

For godt 30 år siden havde jeg chancen for at blive rask. I et kort øjeblik forsvandt det tunge mørke, som tyngede mig ned og gjorde mig syg. Men øjeblikket efter kom det igen, og så var chancen forspildt. For dette liv.

 

Teorien bag dette kan man læse om i Vandrer mod Lyset s. 194-195 om mørket, der kan vinde overtag over os mennesker i visse øjeblikke, hvorefter vores ånd og åndelige udvikling stagnerer for den foreliggende inkarnation, og hvor et nyt forsøg på at overvinde dette mørke ikke giver mening eller ikke kan gennemføres med succes.

 

Det er teorien om mørket, der således kan binde os for livstid. Det er en tragedie, når det sker. Men det er også en mulighed og chance for at vise og erkende og acceptere, at livet har værdi på trods af alt. Det er der jeg er nu.

 

At jeg dengang for mere end 30 år siden led nederlag, har visse konsekvenser. Det har fx den konsekvens, at min sindslidelse er kronisk. Det har også den konsekvens, at det eksistentielle grundspørgsmål – vil jeg leve eller ikke leve – formentlig vil hjemsøge mig eller stå uafgjort resten af mit liv.

 

Det har sikkert også haft – og har måske stadig – visse implikationer for det, jeg søger at videregive af indsigter og visdom gennem mine skriverier. For det jeg skriver kan være delvist farvet og forvrænget af det mørke, jeg engang led nederlag til.

 

Dette mørke er kundalini. Jeg har længe tænkt, at dette mørke generelt er umuligt at besejre for os mennesker, fordi det i en vis forstand er identisk med døden. Men det kan være, at andre kan overvinde det. Blot ikke jeg. Ikke i denne inkarnation. Men måske i den næste?

 

Det jeg egentlig ønsker at videregive i denne post er, at selv om vi lider nederlag, og selv om mørket kan binde os, og vi lider, så er livet og de erfaringer vi kan høste også gennem mørke og tunge dage, timer og år, så værdifuldt, at det ikke bare bør kastes væk og opgives.

 

Jeg tænker, at denne indsigt – er den end vundet gennem tunge byrder og mange lidelser, ja, måske kan den ikke vindes på andre måder – er med til at give ånden vægt og fylde. Den toner livets billede med guldrandet dybde. Og dét vil jeg ikke være foruden.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Skizofreni set indefra - nyt blogprojekt

  Jeg har besluttet at starte dette nye blogprojekt   Skizofreni set indefra  dels ud fra et offentligt behov for at kende til sindslidelser, som rammer så utroligt mange, alt for mange, og dels for dermed at bidrage til, at sindslidelser ikke er noget vi, der rammes af dem, forsøger at skjule, tier med og måske hemmeligt går og skammer os over.   Jeg vil gerne bidrage til – med en personlig vinkel – at sindslidelser ikke er noget, vi tier om, men taler om.   Grundsynspunktet for min lidelse – jeg har diagnosen  paranoid skizofreni –  er, at jeg engang selv har ødelagt mit liv, og selv har skabt mit indre kaos, og derfor er der i sidste ende også kun mig selv til at forsøge at rette op på det igen.   Jeg forsøger med andre ord at genopbygge min personlighed og liv, efter selv at have ødelagt begge dele.   Dette er et synspunkt og en vinkel, som givetvis ikke dækker alle andre psykisk lidende, men det gælder for mig, og selve denne måde at se ...
Læs mere

Stille er natten

Billede
(Illustration: AI via Microsoft Bing) Mine tanker er som stjerner, der styrter i et sort hul, de opløses og forsvinder, smukke, men flygtige.   Min indre smerte og lidelse er som et vakuum, et meteorologisk lavtryk, der suger al min energi og skaber mentalt uvejr, uro. Min livskraft, min energi vender derfor indad – og jeg bliver tavs blandt mennesker. Mit indre vakuum og den knugethed, der følger, suger også ofte – som jeg oplever det – energien ud af andre, når jeg er blandt mennesker, fx i selskab og til fest.   Min indre lidelse er som en syg tand, som tungen bestandig kredser om. Jeg søger at lokalisere og om muligt opløse knuden, men hidtil forgæves. Måske er der ikke kun én knude, én årsag, men mange.   Min smerte gør mig til flygtning i mit eget sind og tanke. Men hvor flygter man hen, hvis man flygter fra sig selv, fra sin tanke? Så drejer verden langsomt rundt, og sindet bliver et vrængbillede, det forvrænges i et dødsmørke.   Og min smerte og lidelse gør m...
Læs mere

Blomsterbørns børn

Billede
  Det var endnu en fantastisk sommer   The summer of love ´67 . Alle skranker måtte falde, alle grænser sprænges, alle autoriteter måtte iklædes narrehat og bjælder, eller bar dem i forvejen, det blev synligt for alle.   Livet ville sprænge sig gennem alle forhindringer og mure og flyde frit, og som murbrækkere brugte de Janis Joplins fantastiske, desperate vokal, Jim Morrisons rasende, fræsende  Break on through to the other side , Jimi Hendrix satte ild til den elektriske guitar, også bogstaveligt. Dem for hvem det var alvor, alt for alvorligt, gjorde det sjovt for andre.   Man fik ved forbudte stoffer adgang til forbudte verdener, og mange vendte aldrig tilbage. Man satte blomster i geværløb og i kanoner, i håret, eller det sang man i hvert fald om, det var  make love not war , og alle der ikke ville tvinges ind i den nye frihed, blev ikke tolereret. Hver generation skaber sin egen frihed, og sit eget fængsel – til dem, der bare ikke passer ind.   J...
Læs mere