Blomsterbørns børn




 Det var endnu en fantastisk sommer The summer of love ´67. Alle skranker måtte falde, alle grænser sprænges, alle autoriteter måtte iklædes narrehat og bjælder, eller bar dem i forvejen, det blev synligt for alle.

 

Livet ville sprænge sig gennem alle forhindringer og mure og flyde frit, og som murbrækkere brugte de Janis Joplins fantastiske, desperate vokal, Jim Morrisons rasende, fræsende Break on through to the other side, Jimi Hendrix satte ild til den elektriske guitar, også bogstaveligt. Dem for hvem det var alvor, alt for alvorligt, gjorde det sjovt for andre.

 

Man fik ved forbudte stoffer adgang til forbudte verdener, og mange vendte aldrig tilbage. Man satte blomster i geværløb og i kanoner, i håret, eller det sang man i hvert fald om, det var make love not war, og alle der ikke ville tvinges ind i den nye frihed, blev ikke tolereret. Hver generation skaber sin egen frihed, og sit eget fængsel – til dem, der bare ikke passer ind.

 

Jeg kom til verden, og langsomt til mig selv – deromkring – mange gik fra snøvsen, og det var jo synd for snøvsen, som Benny Andersen skrev så træffende og indfølt. Men alt det sansede jeg intet af. Verden kom til mig med varme hænder og smil og jeg tog det hele for givet og for evigt.

 

At forandre verden kræver alt. Det forstod disse Solens og blomsternes og naturens børn. Derfor måtte de i den højere sags tjeneste betale andre for at tage hånd om og drage omsorg for deres børn. Betale andre for at give dem tid. Og disse andres børn blev igen andres ansvar, og sådan kørte bussen og sådan spillede musikken.

 

Så hvad blev der af blomsterbørnenes børn? Ved en naturens uudgrundelighed og ved uforudsigelige mutationer og overspring sprang blomsterne for nogle af dem fra kanoner og geværer og det smukke hår til kæder om halsen på deres børn, kæder med motiver af solsikker. De levende blomster blev til solsikkesnore, som bæres af dem, hvis lidelse ikke er synlig og ikke kan bæres.

 

Alt i alt blev forældrenes frihed til børnenes fængsel. Og så måtte man starte forfra i den kæde af opbrud, håb, længsel, fortvivlelse, tragedie og lidelse som er historien, og som synes umulig at bryde. Historien som skabes ved at gøre sit eget med højre hånd og kærligheden med venstre.

 

Vi må finde andre fortællinger, andre tanker, uden at vi har garanti for, at noget som helst vil forandres.

 

Men dét er en anden historie.

 

Note: ”Solsikkesnoren er et hjælpemiddel til personer, der har et eller flere skjulte handicaps…Den kan fx bruges af personer med ADHD, autisme, angst” (fra Wikipedia)


Titlen "Blomsterbørns børn" er også den danske titel på en amerikansk sit-com (originaltitel: Family Ties), der blev sendt på amerikansk og dansk TV i løbet af 1980´ erne og begyndelsen af 1990´ erne.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Skizofreni set indefra - nyt blogprojekt

Stille er natten