Muslingen, sandskornet og perlen

 Når jeg har ondt i sindet, tænker jeg af og til på muslingen og sandskornet. Hvordan den levende, følsomme musling langsomt danner en perle om kornet, så det ikke længere gør ondt.

 

Hvordan muslingen på den måde omdanner smerte til det ædle og med det rigdom i en slags alkymistisk proces. Og måske er det definitionen på det mørkes funktion og nødvendighed, også i overensstemmelse med Vandrer mod Lyset. Uden en kerne af smerte, ingen rigdom, skønhed og dybde; kun plakat i to dimensioner, kitsch.

 

Hvis vi ingen dybde havde, ville vi ikke kunne rumme lykken og glæden; de ville prelle af på ren overflade, der ville kun være overflade, intet rum i tre eller flere dimensioner, ja, intet virkeligt liv; vi ville kun være livløse dukker eller åndløse maskiner.

 

Hvilket leder til paradokset: Hvis der intet mørke og ingen død fandtes, ville kun mørket og døden findes; eller måske rettere: Hvis der intet mørke fandtes, ville der heller ikke findes lys, kun tomhed.

 

Hvis der ingen sorg fandtes, ville der heller ingen glæde være, hvis der ingen hæslighed var, heller ingen skønhed, hvis der ingen smerte var, ingen fred og lindring.

 

Helt præcist formuleret: Hvis det onde ikke var en mulighed, ville det gode ikke være en realitet. Fx i den forstand, at hvis vi mennesker ikke bestandig kunne tænke og handle efter det onde som mulighed, ville vores gode tanker og handlinger miste i værdi, fortjeneste og realitet. De ville være ligegyldige. De gode tanker og handlinger på det ondes baggrund og skygge og mulighed får i en vis forstand netop værdi og virkelighed fordi vi kunne have tænkt og handlet anderledes.

 

Hvis Gud ikke havde givet os en fri vilje, og dermed begrænset sin egen vilje og alvidenhed, ville vi i denne forstand ikke besidde egentligt liv. Vi og vores liv ville mangle realitet. Vi ville være overflødige, ligegyldige. Livet ville være overflødigt og ligegyldigt.

 

Dette opfatter jeg som en kærlighedsgerning fra Gud ved roden af vores eksistens.

 

Så nok kan smerten i sindet (eller i kroppen) gøre ondt, men den har en funktion. Som muslingen der danner rigdom af sin lidelse ved at danne en perle om det, der gør ondt; det samme stof som skaber en digter, en kunst, en kultur, et samfund, en verden af ægte værdier og skønhed og dybde og realitet.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Skizofreni set indefra - nyt blogprojekt

  Jeg har besluttet at starte dette nye blogprojekt   Skizofreni set indefra  dels ud fra et offentligt behov for at kende til sindslidelser, som rammer så utroligt mange, alt for mange, og dels for dermed at bidrage til, at sindslidelser ikke er noget vi, der rammes af dem, forsøger at skjule, tier med og måske hemmeligt går og skammer os over.   Jeg vil gerne bidrage til – med en personlig vinkel – at sindslidelser ikke er noget, vi tier om, men taler om.   Grundsynspunktet for min lidelse – jeg har diagnosen  paranoid skizofreni –  er, at jeg engang selv har ødelagt mit liv, og selv har skabt mit indre kaos, og derfor er der i sidste ende også kun mig selv til at forsøge at rette op på det igen.   Jeg forsøger med andre ord at genopbygge min personlighed og liv, efter selv at have ødelagt begge dele.   Dette er et synspunkt og en vinkel, som givetvis ikke dækker alle andre psykisk lidende, men det gælder for mig, og selve denne måde at se ...
Læs mere

Stille er natten

Billede
(Illustration: AI via Microsoft Bing) Mine tanker er som stjerner, der styrter i et sort hul, de opløses og forsvinder, smukke, men flygtige.   Min indre smerte og lidelse er som et vakuum, et meteorologisk lavtryk, der suger al min energi og skaber mentalt uvejr, uro. Min livskraft, min energi vender derfor indad – og jeg bliver tavs blandt mennesker. Mit indre vakuum og den knugethed, der følger, suger også ofte – som jeg oplever det – energien ud af andre, når jeg er blandt mennesker, fx i selskab og til fest.   Min indre lidelse er som en syg tand, som tungen bestandig kredser om. Jeg søger at lokalisere og om muligt opløse knuden, men hidtil forgæves. Måske er der ikke kun én knude, én årsag, men mange.   Min smerte gør mig til flygtning i mit eget sind og tanke. Men hvor flygter man hen, hvis man flygter fra sig selv, fra sin tanke? Så drejer verden langsomt rundt, og sindet bliver et vrængbillede, det forvrænges i et dødsmørke.   Og min smerte og lidelse gør m...
Læs mere

Et lys i mørket

Billede
  Jeg levede engang sammen med en kvinde, som var meget optaget af Norman Vincent Peales bøger og tanker, blandt andet bogen   Vær positiv, lev lykkeligt.  I denne bog formulerer forfatteren ud fra en kristen baggrund den enkle tanke, at positive tanker og adfærd giver et positivt og lykkeligt liv.   Det er en tanke, jeg vil prøve at bruge i mit liv nu. I øjeblikket har jeg det ikke godt. Jeg føler, at jeg på en måde står i et eksistentielt vadested eller ved en korsvej. Jeg kan vælge vejen til højre – ad lykkens og fredens vej – eller vejen til venstre – videre ud ad den vej, der lige nu giver mig ikke så få lidelser.   Jeg skriver altså ikke dette ud fra et eller andet lalleglad udgangspunkt, jeg prøver ikke at skrive et glædens evangelium ud fra en livsposition af glæde, lykke og fred, men i en situation hvor jeg endnu engang anfægtes på min livsvilje, og hvor jeg tvivler på livets værdi. Jeg skriver ikke på overskud, men af nød, i et forsøg på at finde en ve...
Læs mere