Muslingen, sandskornet og perlen
Når jeg har ondt i sindet, tænker jeg af og til på muslingen og sandskornet. Hvordan den levende, følsomme musling langsomt danner en perle om kornet, så det ikke længere gør ondt.
Hvordan muslingen på den måde omdanner smerte til det ædle og med det rigdom i en slags alkymistisk proces. Og måske er det definitionen på det mørkes funktion og nødvendighed, også i overensstemmelse med Vandrer mod Lyset. Uden en kerne af smerte, ingen rigdom, skønhed og dybde; kun plakat i to dimensioner, kitsch.
Hvis vi ingen dybde havde, ville vi ikke kunne rumme lykken og glæden; de ville prelle af på ren overflade, der ville kun være overflade, intet rum i tre eller flere dimensioner, ja, intet virkeligt liv; vi ville kun være livløse dukker eller åndløse maskiner.
Hvilket leder til paradokset: Hvis der intet mørke og ingen død fandtes, ville kun mørket og døden findes; eller måske rettere: Hvis der intet mørke fandtes, ville der heller ikke findes lys, kun tomhed.
Hvis der ingen sorg fandtes, ville der heller ingen glæde være, hvis der ingen hæslighed var, heller ingen skønhed, hvis der ingen smerte var, ingen fred og lindring.
Helt præcist formuleret: Hvis det onde ikke var en mulighed, ville det gode ikke være en realitet. Fx i den forstand, at hvis vi mennesker ikke bestandig kunne tænke og handle efter det onde som mulighed, ville vores gode tanker og handlinger miste i værdi, fortjeneste og realitet. De ville være ligegyldige. De gode tanker og handlinger på det ondes baggrund og skygge og mulighed får i en vis forstand netop værdi og virkelighed fordi vi kunne have tænkt og handlet anderledes.
Hvis Gud ikke havde givet os en fri vilje, og dermed begrænset sin egen vilje og alvidenhed, ville vi i denne forstand ikke besidde egentligt liv. Vi og vores liv ville mangle realitet. Vi ville være overflødige, ligegyldige. Livet ville være overflødigt og ligegyldigt.
Dette opfatter jeg som en kærlighedsgerning fra Gud ved roden af vores eksistens.
Så nok kan smerten i sindet (eller i kroppen) gøre ondt, men den har en funktion. Som muslingen der danner rigdom af sin lidelse ved at danne en perle om det, der gør ondt; det samme stof som skaber en digter, en kunst, en kultur, et samfund, en verden af ægte værdier og skønhed og dybde og realitet.
Kommentarer
Send en kommentar