Tankekrig. Psykose

 Som følge af katastrofen med Line og min forliste kærlighed til Anne Marie startede jeg en tankekrig mod mig selv. Min tanke vendte sig mod sig selv, og jeg havde ingen ro og fred. Hvor flygter man hen, hvis man vil flygte fra sin tanke?

 

Samtidig pådrog jeg mig formentlig et brud eller en lædering af mit isolationslag (se Vandrer mod Lyset), en skade man kan pådrage sig fx ved at tænke stærke, onde tanker, eller ved langvarige og dybtgående sorger (jf Vandrer mod Lyset, s. 293 (Oversigten) og Supplement II, no 71).

 

At det forholder sig sådan – at mit isolationslag er partielt læderet – tyder en drøm fra tiden umiddelbart efter, at Anne Marie og jeg skiltes på: Jeg ser i drømme en skikkelse sidde i en mørk hule med knuste ben. Over ham ses et hul, en åbning i en mur, og gennem hullet ser jeg en smuk, azurblå himmel strømme.

 

En følge af læderingen af mit isolationslag er, at jeg mere eller mindre konstant kan mærke, næsten sanse, lys- og mørkestrømninger i min krop og sind og omkring mig. Det er en evne, som man normalt ikke skal have, af hensyn til ens mentale sundhed. Det er et tegn, et symptom, på psykisk sygdom.

 

Kort efter at jeg forliste af ulykkelig kærlighed, begyndte jeg at få medicin, psykofarmaka. I kortere perioder siden har jeg et par gange forsøgt at leve uden, og da er tankekrigen blevet til egentlig psykose; en tilstand, der for mig betyder, at der - i et billede - sættes minus foran alle personlige værdier og foran alle fænomener og kendsgerninger, så de antager præcis den modsatte værdi af virkeligheden. Virkeligheden og sindet sprænges, og sættes sammen på ny uden at glemme en eneste detalje, bare omvendt, bagvendt.

 

Dette er en direkte følge af mørket, det onde, det er en af de måder, det fungerer på. Det negerer lyset. Igen kan vi hente inspiration fra kohærensteorien for sandhed, en teori der siger, at sandhed kan udgøres af sammenhængende ideer og udsagn (propositions) uden indre modsigelse.

 

Psykose er for mig et sådant sammenhængende system; der er ingen indre modsigelse, alle detaljer i ens verdensbillede er med, men hele systemet, billedet om man vil, er illusion, forvrængning, det er sat omvendt sammen som et fotografisk negativ.

 

Hvis vi kalder de sande og samlede verdensbilleder uden indre modsigelse for sand kohærens, og de splittede, bagvendte, omvendte systemer falsk kohærens, så har vi eksempler på dem begge mange steder i verden og i litteraturen også; fx er Vandrer mod Lyset et eksempel på sand kohærens, og – så vidt jeg kan se – er fx Peter Kjærulffs værker, Kristendom og Islam eksempler på falsk kohærens.

 

Hvis man – som jeg – fx tror på Gud, og på at Han/Hun er en uendelig Magt, og derudover er varm og tryg og nær og absolut ikke en, man har grund til at frygte, bliver Han/Hun i psykosen (eller i forvrængede tanke- og trossystemer som fx Kristendom og Islam) til et frygteligt, straffende uhyre, gode mennesker bliver i den psykotiske forestilling onde, og omvendt osv.

 

Det eneste der gør, at jeg ikke lever i en ”evig” (livsvarig) psykose er medicinen. Jeg ”nøjes” med tankekrigen, som aldrig er hørt op. Det vil sige: Ingen fred og hvile, tankekrigens evindelige stress og jag.

 

Om det nogensinde vil ophøre for mig i denne inkarnation, dette liv, ved jeg ikke. Men jeg prøver at nå det i min almindelig hverdag og gennem disse skriverier ved at forsøge at tænke, føle, leve, skrive til bunds og til kerne. Og jeg kan allerede mærke en vis lettelse og måske en begyndende katarsis, heling.

 

Jeg fornemmer håb og vej. Er det tid at slutte fred – også med mig selv? Er det muligt? Kan jeg vække det døde til live igen?

 

En kristen vil sige: Nej. Dertil kræves Kristus. Men jeg vil med mit liv bevise, at det jeg tror på, er sandt: Vandrer mod Lyset og med den Guds ord om, at ingen lidelser, ingen forbandelser og intet mørke kan vare ved evigt. Ikke som Kristus dø for min lære.

 

Guds vilje ske!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ved livets rod

Billede
  Sandelig, I skulle vide: at ingen lidelser, ingen forbandelser, intet urent og intet mørke kunne vare ved i al evighed! (Gud; fra Vandrer mod Lyset ) Længe har en magtfuld menneskelig tanke hjemsøgt mig, en tanke som synes oplagt og sand for mig, givet mit livs mange og tunge lidelser: At livet er lidelse, og at lidelsernes ophør derfor er livets ophør. Sådan, omtrent, tænker man sig det så vidt jeg ved i hinduismen og til dels i buddhismen. Det ændrer dog ikke kendsgerningen: At lidelserne ligger ved mørkets og dødens rod, ikke ved livets og kærlighedens. Hvis jeg nogensinde skal finde en vej ud af mine lidelser, må jeg derfor søge mod livet, ikke mod døden. Jeg må søge at bære det, der skal bæres, og glæde mig ved den åndelige styrke, jeg kan vinde derved; som atleten, der træner sig stærkere og stærkere. Hvor længe skal jeg bære disse lidelser? Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke, om det for eksempel bliver bedre i den næste verden. Det kan tænkes, at jeg ved at vågne til fuld bevi...
Læs mere

Skizofreni og kundalini

Billede
  Jeg har diagnosen paranoid skizofreni. Jeg tænker, at den lidelse betegnelsen dækker over, i mit tilfælde er fremkaldt af det man i østlig tænkning og religiøs tradition kalder   kundalini.  Kundalini betragtes i østen som en art guddommelig visdomskraft, men i virkeligheden er den udtryk for en reel kraft i mørket, der i ulykkeligste fald kan sprænge den menneskelige tanke og personlighed. For mig har dette fænomen sit udspring i de to oplevelser, traumer, som jeg har forsøgt at beskrive i indlæggene  Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. Ét. Line   og  Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. To. Anne Marie .  Muligvis ligger rødderne længere tilbage i tiden i tidligere inkarnationer (se i  Vandrer mod Lyset   om reinkarnation). Jeg har længe tænkt over, om det overhovedet er muligt at overvinde  kundalini  og således blive rask, eller om min psykiske sygdom er kronisk. Jeg har en klar indre oplevelse af, at der i mit tilfælde i mit liv, m...
Læs mere

Lykkens smed

Billede
  Det er så let at forstå det hele, at forstå alt. At når jeg tænker negativt og mørkt, får jeg det dårligt, og så tænker jeg endnu mere negativt, og får det endnu dårligere. Og så fremdeles. Det er så let at forstå, at den måde jeg tænker på, er den måde, jeg har det på. Og dog er jeg ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Det er så let at sige til en anden: Tænk positivt, også selv om den anden ligger på et leje af søm og lykkens knuste glas. Når jeg sidder i hullet, er der sort, og der er intet lys, og der er ingen udgang. Og dog er jeg ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Der er så mange, der gerne vil fikse dig, der sidder i hullet, så mange gode råd. Så tænker du måske, nå, jeg er ikke kun skør, jeg er skør på en skør måde, og lidelsen er mit eget valg og ansvar, og det går ikke over. Men ja, jeg er ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Så begynder du måske at male fængslets sorte, massive sten fulde af blå himmel, lette dunskyer og strålende sol...
Læs mere