Paradis og helvede

 Wild is the wind; David Bowie

 

Jeg skriver meget om splittelse og mørke og lidelse. Men det, der ser og føler splittelsen og lidelsen og mørket er lyset. Mørket kan ikke se mørket. Det er blindt. Jeg ser. Jeg er i lyset, og ser derfra mørket. Jeg er hel, og ser derfra splittelsen. I stormens øje er der ro. (Jeg bruger her begreberne lys og mørke i Vandrer mod Lysets forstand, dvs som betegnelser for godt og ondt).

 

Tanken om lyset, der ser mørket er en inspiration og hjælp, jeg oprindeligt modtog fra den danske, psykiske forsker, Peter Kjærulff; en tanke og hjælp jeg stadig – trods alle øvrige uheldige indflydelser – er ham taknemmelig for.

 

Ifølge islamisk mytologi ligger paradis og helvede nær ved hinanden. Ja, de er nær, de er begge i det enkelte menneske. Fra paradis´ lys ser vi helvedes mørke. Helvede ser ikke helvede. Det er blindt.

 

Jeg er splittet mellem tanke og følelse, og føler mig derfor som kastet rundt af onde hvirvelvinde, uden at jeg kan se, hvorfor jeg føler som jeg gør. Lidelse. Jeg kunne sikkert give en forklaring på, hvordan og hvorfor denne splittelse er opstået. Men det er ikke sikkert, at det er nødvendigt.

 

Da jeg i sin tid første gang opsøgte en psykolog, Ebbe Krüger i Aarhus, startede jeg med at sige, hvor pinagtigt det var for mig ikke at kunne se andre mennesker i øjnene. Det var et gammelt problem. Jeg gav mig til at fortælle om min barndom, hvad jeg tænkte og følte dengang, men han stoppede mig blidt og venligt, og sagde: Det kan være, men lad forklaringerne ligge. Lad os øve os. Prøv at se mig i øjnene.

 

Sådan noget lignende.

 

Kan jeg inspireret af Ebbe også her lade forklaringerne ligge, og blot iagttage splittelsen, lægge mærke til, hvordan mine tanker former følelsen, og hvordan følelsen vækker tanken, blot se; ligger der en mulig katarsis, heling af splittelsen her?

 

Jeg er splittet mellem godt og ondt, lys og mørke. Jeg er bange for mørket i mig, men det, der ser mørket, og er bange, er lyset i mig. Kan jeg også her lade forklaringerne ligge, og blot øve mig i at være i rum med det onde, uden at dyrke det, uden at give efter for det, men blot se og registrere og være?

 

De siger, at jo mere man forsøger at fortrænge djævelen, jo mere stikker han sin hov frem. Jeg må øve mig i ikke at fortrænge det onde. Trykket mod det onde får det til at vokse. Loven om aktion og reaktion. I et billede: I luft og gas der presses sammen, stiger trykket.

 

Men jeg må hele tiden huske, at det er lyset i mig, der ser mørket. Det er den hele, der ser splittelsen. Det er den lykkelige, der ser og føler lidelsen. Det er paradiset i mig, der ser helvede:

 

Jeg tilhører lyset. Jeg tilhører Gud. Dét er roen i stormen.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ved livets rod

Billede
  Sandelig, I skulle vide: at ingen lidelser, ingen forbandelser, intet urent og intet mørke kunne vare ved i al evighed! (Gud; fra Vandrer mod Lyset ) Længe har en magtfuld menneskelig tanke hjemsøgt mig, en tanke som synes oplagt og sand for mig, givet mit livs mange og tunge lidelser: At livet er lidelse, og at lidelsernes ophør derfor er livets ophør. Sådan, omtrent, tænker man sig det så vidt jeg ved i hinduismen og til dels i buddhismen. Det ændrer dog ikke kendsgerningen: At lidelserne ligger ved mørkets og dødens rod, ikke ved livets og kærlighedens. Hvis jeg nogensinde skal finde en vej ud af mine lidelser, må jeg derfor søge mod livet, ikke mod døden. Jeg må søge at bære det, der skal bæres, og glæde mig ved den åndelige styrke, jeg kan vinde derved; som atleten, der træner sig stærkere og stærkere. Hvor længe skal jeg bære disse lidelser? Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke, om det for eksempel bliver bedre i den næste verden. Det kan tænkes, at jeg ved at vågne til fuld bevi...
Læs mere

Skizofreni og kundalini

Billede
  Jeg har diagnosen paranoid skizofreni. Jeg tænker, at den lidelse betegnelsen dækker over, i mit tilfælde er fremkaldt af det man i østlig tænkning og religiøs tradition kalder   kundalini.  Kundalini betragtes i østen som en art guddommelig visdomskraft, men i virkeligheden er den udtryk for en reel kraft i mørket, der i ulykkeligste fald kan sprænge den menneskelige tanke og personlighed. For mig har dette fænomen sit udspring i de to oplevelser, traumer, som jeg har forsøgt at beskrive i indlæggene  Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. Ét. Line   og  Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. To. Anne Marie .  Muligvis ligger rødderne længere tilbage i tiden i tidligere inkarnationer (se i  Vandrer mod Lyset   om reinkarnation). Jeg har længe tænkt over, om det overhovedet er muligt at overvinde  kundalini  og således blive rask, eller om min psykiske sygdom er kronisk. Jeg har en klar indre oplevelse af, at der i mit tilfælde i mit liv, m...
Læs mere

Lykkens smed

Billede
  Det er så let at forstå det hele, at forstå alt. At når jeg tænker negativt og mørkt, får jeg det dårligt, og så tænker jeg endnu mere negativt, og får det endnu dårligere. Og så fremdeles. Det er så let at forstå, at den måde jeg tænker på, er den måde, jeg har det på. Og dog er jeg ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Det er så let at sige til en anden: Tænk positivt, også selv om den anden ligger på et leje af søm og lykkens knuste glas. Når jeg sidder i hullet, er der sort, og der er intet lys, og der er ingen udgang. Og dog er jeg ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Der er så mange, der gerne vil fikse dig, der sidder i hullet, så mange gode råd. Så tænker du måske, nå, jeg er ikke kun skør, jeg er skør på en skør måde, og lidelsen er mit eget valg og ansvar, og det går ikke over. Men ja, jeg er ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Så begynder du måske at male fængslets sorte, massive sten fulde af blå himmel, lette dunskyer og strålende sol...
Læs mere