Lindring på noder

 Musik er for mig stemning, følelse, et sprog, en struktur, som enten kan oppiske følelserne og ligne liv uden at være det, som foregiver at bringe liv, men bringer en form for død; eller musikken kan bringe sindet til ro, nære sjælen, være det rolige vandspejl, hvori livet spejles og dets billede gengives, et billede i ro til lindring.

 

Musik kan være sol eller måne. Skabelse eller afglans. Musik kan være lødig eller appel, hvor appellen i den dekadente musik dækker over indre svaghed. Musik kan være ædruelig eller rus. Liv eller død. Udtryk eller indbrud.

 

Den appellerende, dekadente musik er næsten enerådende i moderne popmusik og i store dele af det man kalder ny musik. Man opererer her med catchy hooklines og inciterende riffs, der skal fange opmærksomheden, hypnotisere lytteren. Lødig musik stjæler ikke opmærksomheden, men skaber den.

 

Men der findes også lødig musik i popmusikken. Fx Bob Dylan, Neil Young, Eric Clapton (særligt hans blues), en Sissel Kyrkjebø med den rene stemme.

 

Når jeg lytter til fx Ludwig van Beethovens musik, falder sindet til ro. Han vil mig intet ondt. I de sarteste passager, fx i adagioen til den 9. symfoni hvor musikken vender ind mod sit inderste, rene punkt, strømmer livet uhindret, sagte, som digt i skabelse. Men Beethoven er også kamp og lidenskab, musikken fuld af kæmpekræfter, der besværger det onde og lover sejr over det.

 

Eller en Gustav Mahler, fx i den mægtige 8. symfoni Symphonie der Tausend, som han efter eget udsagn modtog i et øjebliks inspiration, musik hvor taget løftes af det hellige, kraftfulde, skønne, sande, en lidenskabelig påkaldelse af ånden (Veni, Creator Spiritus), eller adagioen til hans 9. symfoni som bebuder livets sejr over døden som en indtruffet realitet og kendsgerning, ja, den indtræffer her; til slut en stilhed, et smil som bortånder døden med lysets og livets salighed og afklaring; livets kilder gennembryder dødens skranker, og strømmer atter frit.

 

Og med livets kilder frit strømmende bringes lindring og katarsis til det forpinte sind, fx mit.

 

Den skønneste musik jeg kender, er komponeret af Johann Sebastian Bach. I hans orkestersuiter og cellosuiter, ja, overalt i værket bringes orden, logos, gennem klar struktur og ren skønhed. Hans orgelværker er lyden af Paradis på helvedes mørke baggrund. Et bevis på at lyset er stærkere end mørket, kærligheden stærkere end hadet, livet stærkere end døden. Han kender kampen, og han forjætter sejren.

 

Nogle århundreder senere, i vores tid, komponerer Roger Davidson så Missa Universalis. Stemmer hæves fra urdybet, trækker tråde tilbage til urkosmos´ hvile og altings begyndelse, oprindelsen, den faste grund i dybet, stilheden, der peger frem mod Gud. Og vi forstår, at vi er uløseligt forbundet med Ham/Hende og med hinanden.

 

På trods af alle lidelser og alle kampe viser den skønne musik, at der gives lindring og hjælp, at andre har vandret i det dybeste mørke, ikke for dér at gå til grunde, men for at tænde lys. Et evigt, uforgængeligt lys, der aldrig kan slukkes, for det er i sidste ende tændt af Gud.

 

Dét er musik. Og frelse. Det er fred.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ved livets rod

Billede
  Sandelig, I skulle vide: at ingen lidelser, ingen forbandelser, intet urent og intet mørke kunne vare ved i al evighed! (Gud; fra Vandrer mod Lyset ) Længe har en magtfuld menneskelig tanke hjemsøgt mig, en tanke som synes oplagt og sand for mig, givet mit livs mange og tunge lidelser: At livet er lidelse, og at lidelsernes ophør derfor er livets ophør. Sådan, omtrent, tænker man sig det så vidt jeg ved i hinduismen og til dels i buddhismen. Det ændrer dog ikke kendsgerningen: At lidelserne ligger ved mørkets og dødens rod, ikke ved livets og kærlighedens. Hvis jeg nogensinde skal finde en vej ud af mine lidelser, må jeg derfor søge mod livet, ikke mod døden. Jeg må søge at bære det, der skal bæres, og glæde mig ved den åndelige styrke, jeg kan vinde derved; som atleten, der træner sig stærkere og stærkere. Hvor længe skal jeg bære disse lidelser? Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke, om det for eksempel bliver bedre i den næste verden. Det kan tænkes, at jeg ved at vågne til fuld bevi...
Læs mere

Skizofreni og kundalini

Billede
  Jeg har diagnosen paranoid skizofreni. Jeg tænker, at den lidelse betegnelsen dækker over, i mit tilfælde er fremkaldt af det man i østlig tænkning og religiøs tradition kalder   kundalini.  Kundalini betragtes i østen som en art guddommelig visdomskraft, men i virkeligheden er den udtryk for en reel kraft i mørket, der i ulykkeligste fald kan sprænge den menneskelige tanke og personlighed. For mig har dette fænomen sit udspring i de to oplevelser, traumer, som jeg har forsøgt at beskrive i indlæggene  Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. Ét. Line   og  Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. To. Anne Marie .  Muligvis ligger rødderne længere tilbage i tiden i tidligere inkarnationer (se i  Vandrer mod Lyset   om reinkarnation). Jeg har længe tænkt over, om det overhovedet er muligt at overvinde  kundalini  og således blive rask, eller om min psykiske sygdom er kronisk. Jeg har en klar indre oplevelse af, at der i mit tilfælde i mit liv, m...
Læs mere

Lykkens smed

Billede
  Det er så let at forstå det hele, at forstå alt. At når jeg tænker negativt og mørkt, får jeg det dårligt, og så tænker jeg endnu mere negativt, og får det endnu dårligere. Og så fremdeles. Det er så let at forstå, at den måde jeg tænker på, er den måde, jeg har det på. Og dog er jeg ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Det er så let at sige til en anden: Tænk positivt, også selv om den anden ligger på et leje af søm og lykkens knuste glas. Når jeg sidder i hullet, er der sort, og der er intet lys, og der er ingen udgang. Og dog er jeg ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Der er så mange, der gerne vil fikse dig, der sidder i hullet, så mange gode råd. Så tænker du måske, nå, jeg er ikke kun skør, jeg er skør på en skør måde, og lidelsen er mit eget valg og ansvar, og det går ikke over. Men ja, jeg er ved karmaloven min egen lykkes og ulykkes smed. Så begynder du måske at male fængslets sorte, massive sten fulde af blå himmel, lette dunskyer og strålende sol...
Læs mere