Damokles Sværd

 Mørket, det onde – i Vandrer mod Lysets forstand – er en urkraft, der kan give mange forskellige udslag og virkninger i den jordiske verden og i det menneskelige liv. En af de former det kan optræde i, er den paradokse og bagvendte; her i et billede:

 

Mørket kan hænge over os som et Damokles Sværd, truende; og i angst for det kan vi da af mørket fristes til selv at kappe det hestehår, sværdet ifølge myten hænger i. Og da bringer vi os selv det vi frygter (mest).

 

Myten om Damokles sværd kan i denne forståelse også bruges som et præcist billede på mørkets polspænding med ledsagende fristelse til synd for at udløse, befri os fra den ubehagelige og lidelsesfulde spænding: Sværdet der hænger truende over os (polspændingen), og sværdet der falder og gennemborer den lidende (den syndige handling og dens konsekvenser; handlingen skaber ikke befrielse og forløsning, men dræber os (nedbryder ånden)).

 

Dette er en sandhed, der har direkte forbindelse til og betydning for min sygdom og lidelse, lige som det kan siges at have almenmenneskelig betydning og interesse. Jeg selv fristes ofte – på grund af den smerte og lidelse kærligheden udover glæde også bringer mig – til selv at fremkalde kærlighedsbruddet - af angst for det: Damokles sværd hænger over min kærlighed i en pinefuld spænding og angst, som jeg fristes til at udløse ved at skære tråden, der bærer det eller den, over.

 

Andre kan fx af angst for døden tage sit eget liv, idet døden hænger over den ulykkelige som et Damokles sværd, truende; man søger da udløsning for spændingen og angsten ved at kappe tråden, det hænger i (selvmordet).

 

Mørket har generelt en tendens til at give os det modsatte af, hvad det lover, eller til at give os netop det, vi søger at undgå og frygter.

 

Det frister og lover altså fred og afspænding gennem synd, men bringer reelt (værre) lidelse og ufred. Det gør den magtbegærlige magtesløs, idet han bliver slave af sit begær, et begær der ikke kan mættes, men giver sult efter mere magt; den pengebegærlige kan have en følelse af fattigdom, og vil bestandig søge større rigdomme, der heller ikke kan mætte begæret. Alt i overensstemmelse med begærets natur:

 

Begæret mætter ikke, kan ikke mættes (varigt), men giver (øget) sult efter det, man nu begærer. Eller i en positiv formulering efter Halfdan Rasmussen: Det du ikke begærer, vil trygt komme til dig.

 

Fx fred?

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Skizofreni set indefra - nyt blogprojekt

  Jeg har besluttet at starte dette nye blogprojekt   Skizofreni set indefra  dels ud fra et offentligt behov for at kende til sindslidelser, som rammer så utroligt mange, alt for mange, og dels for dermed at bidrage til, at sindslidelser ikke er noget vi, der rammes af dem, forsøger at skjule, tier med og måske hemmeligt går og skammer os over.   Jeg vil gerne bidrage til – med en personlig vinkel – at sindslidelser ikke er noget, vi tier om, men taler om.   Grundsynspunktet for min lidelse – jeg har diagnosen  paranoid skizofreni –  er, at jeg engang selv har ødelagt mit liv, og selv har skabt mit indre kaos, og derfor er der i sidste ende også kun mig selv til at forsøge at rette op på det igen.   Jeg forsøger med andre ord at genopbygge min personlighed og liv, efter selv at have ødelagt begge dele.   Dette er et synspunkt og en vinkel, som givetvis ikke dækker alle andre psykisk lidende, men det gælder for mig, og selve denne måde at se tingene på rummer for mig i sig selv en lett
Læs mere

Dualen

  Nogle gange krydser elskendes drømme hinanden, og bliver til mareridt; længslen efter og drømmen om Paradis bliver til helvedes realitet, idet vi drømmer om at modtage alt fra den anden; vi har da ikke selv andet at give end savn og angsten for at miste   En vigtig tanke i Vandrer mod Lyset er tanken om dualerne. At vi mennesker er skabt to og to; vi er to og dog én, bestemte til i al evighed at udfylde, supplere og elske hinanden. I folkelig visdom har man den parallelle tanke om den eneste ene; en tanke, der altså har realitet og virkelighed gennem dualernes eksistens.   I værket står, at dualernes tanke- og følelsesliv er hinanden ligt; de afspejler hinanden i stadig tiltagende harmoni og balance. Til sidst vil de enkelte dualer være nøjagtige afspejlinger af hinanden, og menneskedualerne vil indtræde i Paradis sammen. De ældste og de yngste har alle – siges det – for længst nået denne fuldkomne afspejling af hinanden (dualerne).   For mig personligt har denne tanke altid været y
Læs mere

Kærlighedens janusansigt

  Only love can break your heart; Neil Young   Som det vil være fremgået af denne blog, har jeg oplevet kærlighedens to ansigter, janusansigtet, det euforisk lykkelige og den sorte afgrund af forliste følelser og håb og kærlighed; den absolutte rus ved tanken om, at jeg endelig,  endelig  havde fundet min dual, og den sorte fortvivlelse og følelse af udslettelse da hun forlod mig; rusen og måske det man i dag kalder  kompliceret sorg;  altså en sorg og smerte som varer ved, som ikke går over (se indlægget  Ødelæggelsen. Et fald i to tempi. To. Anne Marie ) .   Men – vi må straks korrigere; det jeg her – og som de fleste gør det – kalder kærlighed og med dét kærlighedens to ansigter, janusansigtet, det glade og det sorgfulde ansigt, egentlig intet har med kærligheden, den sande kærlighed, at gøre. Det jeg – og så mange med mig – oplevede dengang, og flere gange i mit liv, dog ikke så smertefuldt som dengang med Anne Marie, var ikke kærlighed, men forelskelse. Spændt ud over det størst m
Læs mere